Ugens navn: Johannes Vig

Johannes Vig

Martin A. Hansen brugte som sagt lang tid på at finde det helt rigtige navn til personerne i sine fortællinger. Dette har også givet anledning til nogle af de mest mindeværdige navngivninger i dansk litteratur. Hovedpersonen i Løgneren hedder Johannes Vig, og som der indledes med: "Sig ikke dette navn for hurtigt"Martin A. Hansen spiller med Johannes Vig på flere forskellige betydninger der sættes i spænding, for at slå en kompleksitet og dybde an i personen, endnu inden vi rigtigt har mødt ham. Johannes kommer af hebraisk og betyder Gud er nådig eller Guds højre hånd. Begge betydninger kommer til at spille en rolle i Løgneren, hvor første betydning egentligt er henvendt til Johannes Vig selv, som det han må kæmpe for erkende - selvom han i sidste ende, ender med at afvise den nytestamentlige nådegave, og ender i en gammeltestamentelig etisk position. Ved at han accepterer bjergprædikens ord om at "ja, ja og nej, nej" er alt vi kan sige uden at lyve, så er det netop her han står, det han ikke kan bevæge sig ud over, ved at tage imod tilgivelsen. Han skaber selv Natanael, som betyder Guds gave, hvilket netop bliver nåden eller tilgivelsen gennem bekendelsen, men han formår ikke at tage denne gave fuldt ud til sig. Det er som om at det han selv skaber, ikke kan være klippen hvorpå han bygger sin tro og sin eksistens.
Hermed ses også hvordan sviget (altså Johanne-sVig - når det siges for hurtigt) er en integreret del af det selv som Johannes er og må leve med. Han er løgneren, fordi han altid siger for meget, og det svig kan ikke tilgives, derfor er der kun et "ja, ja og nej, nej" tilbage af sandheden.
Navnet Johannes Vig, bliver derfor til en karakteristik af en mand der bærer nåden og sviget i en sammensat person. Dette fører vel også til at han må vige (af Vig) fra at gøre noget seriøst ud af forholdet til Marie.
Alt dette formår Martin A. Hansen at installere i personen, som spor der kan læses frem i selve romanen; det der giver os en ledetråd til at bevæge os ind i værket, allerde efter den første side.Hermed ses også hvordan sviget (altså Johanne-sVig - når det siges for hurtigt) er en integreret del af det selv som Johannes er og må leve med. Han er løgneren, fordi han altid siger for meget, og det svig kan ikke tilgives, derfor er der kun et "ja, ja og nej, nej" tilbage af sandheden.Navnet Johannes Vig, bliver derfor til en karakteristik af en mand der bærer nåden og sviget i en sammensat person. Dette fører vel også til at han må vige (af Vig) fra at gøre noget seriøst ud af forholdet til Marie. Alt dette formår Martin A. Hansen at installere i personen, som spor der kan læses frem i selve romanen; det der giver os en ledetråd til at bevæge os ind i værket, allerde efter den første side.